Titel : | Baron's War |
---|---|
Regelsæt : | Baron's War |
Forventet spilletid : | ca. 1½ time |
Beskrivelse | Baron’s War er et tempofyldt og taktisk 28mm figurspil som finder sted i den Europæiske Middelalder |
Baron’s War er et regelsæt, som har oplevet en eksplosiv udvikling især i England. – Fra september 2019 og frem, er spillet kun vokset både i popularitet og i den historiske periodes udfoldelse. Oprindeligt var spillet centreret omkring den engelske borgerkrig, som blev kæmpet i 1215-1217 mellem en gruppe oprørske baroner og Kong John (bl.a. kendt fra fortællingerne om Robin Hood). Siden har spillet fået flere udvidelser, som eksempelvis omfatter det 3. korstog, samt den mørke middelalder. Set med danske øjne, er det derfor muligt at støve de gamle vikinger eller korsfarer-figurer af, man måske har stående på hylden, eller måske endda male en ny hær af riddere og deres følge fra højmiddelalderen i Valdemar Sejrs dage. Baron’s War er tempofyldt, blodigt, sjovt og meget taktisk. Spillet er balanceret og egner sig både som turneringsspil og som narrativt spil og det er fx muligt at spille kampagner, hvor man kan erobre territorier. | |
Fremviser : | Rune Hoff Lauridsen |
Følg os
Følg os online, deltag i diskussionerne, gør festivallen kendt!